Påskeudstilling reception 13.04.17 kl.13 - 16

 

Påskeudstilling Løkken Museum

 

Løkken Museum åbner særudstilling 2017 i Johanne Grønbechs Hus

 

Løkken Museum åbner skærtorsdag, d. 13. april særudstillingen ” Grønborgs Boghandel” i Johanne Grønbechs Hus, Nørregade 12.

1905 flyttede Jens Thøgersen Grønborg til Løkken, og lejede sig ind i Søndergade 16, hvor han indrettede den første boghandel i Løkken. 1911 købte han ejendommen Søndergade 2 og byggede en ny og større bygning på hjørnet af Søndergade og Sdr. Strandvej med privat lejlighed på første sal og boghandel i stueetage. Sønnen Aage Grønborg overtog forretningen i 1948 og drev den med stor dygtighed indtil 1978, hvor Grethe og Arne Brix købte ejendommen.

Grethe og Arne Brix førte forretningen videre til 2008, hvor boghandelen lukkede.

Foruden særudstillingen er der mulighed for at se museets faste udstilling om skudehandelen, der sluttede omkring år 1900.

Bestyrelsen håber, at mange gæster og lokale beboere vil benytte lejligheden til at aflægge Johanne Grønbechs Hus et besøg i påskedagene, hvor der alle dage vil være åbent fra kl.13.00 til kl.16.00.

Påskeudstillingen 2017 åbner kl. 13.00 med en uformel reception.

 Alle er velkommen.

TOP