Præsentation af Ladepladsen 5.06.17 kl. 13 - 16

Løkken Museer åbner sæsonen 2017

 

Løkken Museums bestyrelse er klar til at åbne Johanne Grønbechs Hus og Kystfiskerimuseet for sæsonen 2017.

Museerne holder åbent hele pinsen. I Johanne Grønbechs hus holdes en uformel reception grundlovsdag, mandag d. 5. juni  med præsentation af museets årsskrift "Ladepladsen".

Johanne Grønbechs Hus er et skudeskipperhus fra 1860’erne, bygget af skudeskipper Thomas Grønbech.. Den faste udstilling handler om, hvordan  skudehandelen med Norge udviklede Løkken til en by med en stor ladeplads, store købmandsgårde og håndværkervirksomheder.

Særudstillingen 2017 handler om ”Grønborgs Boghandel”. Grønborgs boghandel var en kendt forretning i Løkken i mere end 100 år.  Familien Grønborg drev forretningen frem til 1979, hvor Grethe og Arne Brix overtog forretningen og førte den videre til 2008, hvor boghandelen lukkede.

I museets baghus vises forskellige redskaber, som var nødvendige til kystfiskeri. Badehusets udstilling viser lidt om badelivet i Løkken gennem tiderne.

I år udkommer ”Ladeplads” nr. 36 med temaet ”Grønborgs boghandel"

Museets medlemmer modtager ”Ladepladsen”. Ikke medlemmer af museumsforeningen kan købe årsskriftet i Johanne Grønbechs hus fra mandag d. 5. juni.

Museet holder ved hjælp af frivillige Johanne Grønbechs Hus åbent for turister og lokalbefolkningen.

Juni: onsdag, fredag og søndag 13 – 16, juli og august alle ugens dage 13 til 16, lørdag lukket, og torsdag aftener 18 - 21, når der er ”open by night”.

Har du lyst og tid til at tage vagten nogle dage i sommerens løb eller på anden måde give en hjælpende hånd enten i Johanne Grønbechs hus eller i Redningshuset, vil vi gerne høre fra dig. Henvendelse Inge Nørgaard tlf. 98996454, mobil 22156654, mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . I museets åbningstid 10 til 16 tlf. 20917111

Løkken Museums bestyrelse håber, at mange vil møde op og være med til at gøre sæsonåbningen til en festlig og hyggelig dag.

Alle er velkommen.

 

TOP