Løkken Museum
I 1700- og 1800-tallet var Løkken en vigtig ladeplads for handelen mellem Vendsyssel og Sydnorge. Her blev små skibe lastet med korn, smør og kød, og kom tilbage med træ og jern bl.a. ovnplader. Byen fik i 1800-tallet et købstadspræg og havde både garveri, jernstøberi og rebslageri. Da denne skudehandel ophørte omkring 1900 og jernbanen kom til byen, blev Løkken efterhånden et internationalt kendt badested.
I Johanne Grønbechs Hus, der blev bygget omkring 1860 af skudeskipperen Thomas Grønbech, skildres skudehandelens
historie, og Løkken som badeby. Det gamle køkken og bryggers er ført tilbage til tiden omkring 1900.
På billedet ses familien Grønbech uden for det nuværende museum i Nørregade, 1905
I haven findes et gammelt badehus, hvori er en udstilling om badelivet i Løkken.
Kontakt
Email: kontakt@loekkenmuseum.dk
Telefon: 53193849