Foredrag 5.10.19 kl. 10

 

Da kunsten kom til Vendsyssel

Lørdag d. 5. oktober kl. 10 afholder Løkken Museumsforeningen foredrag ved Kunsthistoriker Anne Lie Stokbro, Vrå

1930’erne og 1940’erne var begivenhedsrige årtier i billedkunsten. Dagliglivet, hverdagsmennesket og de nære omgivelser fik fine fortolkere rundt om i landet, og kunstnerne fandt sammen i kolonier langt væk fra det københavnske kunstliv.

Således også i Vendsyssel, hvor lokale og tilrejsende kunstnere bragte den moderne kunst ud til et stadigt større publikum.

Foredraget sætter fokus på periodens traditionsforbundne kunst for med kunstnere som Axel P. Jensen, Karl Bovin, Svend Engelund og Johannes Hofmeister at belyse den kunstscene, som Løkkenmalerne var en del af.

Foredraget holdes i Løkken Skoles aula, Studievej 10. Entre er 50 kr. for museumsforeningens medlemmer - ikke medlemmer 75 kr. inklusiv kaffe og rundstykker. Løkken Museums bestyrelse håber mange vil møde op til et spændende foredrag om kunstnere i Vendsyssel og Løkken.

TOP