påske 2022
Løkken Museum åbner særudstilling 2022 i Johanne Grønbechs Hus
Løkken Museum åbner skærtorsdag, d.14. april særudstillingen ” Ingrid Ørum og Malerboden” i Johanne Grønbechs hus, Nørregade 12.
Ingrid Ørum, der ejede Malerboden på Vrendstedvej, var en stor personlighed og var kendt af mange i Løkken. Hun havde sine meningers mod og satte sit præg på Løkken.
Mange af Løkkens kunstnere var kunder i malerboden, og Frk. Ørum blev gode venner med dem og ofte også med kunstnernes familie.
Foruden særudstillingen er der mulighed for at se museets faste udstilling om ”Skudehandel i Løkken”, samt nyde det hyggelige hus og den lille have.
Bestyrelsen håber, at mange gæster og lokale beboere vil benytte lejligheden til at aflægge Johanne Grønbechs Hus et besøg i påskedagene, hvor der alle dage vil være åbent fra kl.13.00 til kl.16.00.
Påskeudstillingen 2022 åbner torsdag d. 14. kl. 13.00 med en uformel reception og et glas vin.
Alle er velkommen.